støbninger

Støbninger er produkter fremstillet ved støbningsprocesser, hvor et flydende materiale hældes i en form og hærder til fast stof. Formålet er at opnå komplekse geometrier og store komponenter, der kan være vanskelige at fremstille ved andre metoder.

Vigtige støbningsmetoder omfatter sandstøbning, investeringstøbning, trykstøbning (die casting) og permanentformstøbning. Sandstøbning bruges til store og tunge dele og giver stor geometrisk fleksibilitet. Investeringstøbning giver høj præcision og flot overflade, mens die casting og permanentformstøbning er effektive til høj volumen og tætte legeringer som aluminium og zink.

Materialer varierer med anvendelsen. Metalstøbninger omfatter jern, stål, aluminium og kobber; plaststøbninger bruges til termoplaster og kompositter; betonstøbninger findes i konstruktions- og dekorative elementer. En generel støbningsproces omfatter design og formkonstruktion, formfremstilling, hældning eller fyldning af materialet, afkøling og udtagning samt efterbearbejdning som slibning og overfladebehandling.

Fordelene ved støbning omfatter mulighed for komplekse former og omkostningseffektiv masseproduktion; ulemper inkluderer risiko for defekter som porøsitet, krympning og koldslut samt behov for efterbearbejdning og krympkontrol. Kvalitetskontrol anvender inspektion, dimensionel kontrol og ikke-destruktive tests som røntgen, ultralyd og penetranttest.

Støbninger spiller en central rolle i bil-, maskin-, energibranchen samt i konstruktion og kunst.