spændingsstigning

Spændingsstigning refererer til en ændring i elektrisk potentiale mellem to ledere eller mellem en leder og jord. Begrebet anvendes bredt i elektriske installationer og i kraftsystemer og kan være kortvarigt eller langvarigt. Kortvarig spændingsstigning betegnes som transient og langvarig som overspænding.

Transiente spændingsstigninger opstår pludseligt ved hændelser som afbrydelse eller tilkobling af store belastninger, fejl i nettet, lynnedslag eller skifte af udstyr. De varer normalt fra få mikrosekunder til millisekunder og kan overstige den nominelle spænding betydeligt i korte øjeblikke. Vedvarende spændingsstigninger skyldes netforskydninger, ændringer i transformerets tapsindstillinger eller belastningsomlægninger og kan vare fra sekunder til minutter.

Effekter og risici: højere spændinger overbelaster isolationen, øger termisk stress på ledere og komponenter og kan forårsage fejl i elektroniske kontrolsystemer, datafejl og utilsigtede afbrydelser af udstyr.

Måling og standarder: spænding måles i volt (V). Ved dynamiske fænomener anvendes peak-værdi eller RMS-værdi og oscilloskop- eller dataloggermålinger. Internationale standarder som IEC 61000-4-5 beskriver transientbeskyttelse og immunitet, mens IEC 60038 angiver nominelle spændinger for elnettet; EN 60364 (og danske versioner) giver krav til installationer og beskyttelse.

Forebyggelse og beskyttelse: overspændingsbeskyttelse (SPD), varistorer eller gasudladningsrør, ordentlig jordforbindelse og korrekt kabling mindsker risikoen for skader. Til større anlæg anvendes spændingsregulatorer eller UPS samt afbrydere og isolerende transformertrin for at afbøde spændingsstigninger og sikre drift.