skumdannelsen

Skumdannelsen refererer til dannelsen og stabiliteten af skum i væsker. Skum opstår, når luft indføres i en væske og danner gasbobler, som får en tynd film omkring sig. Overfladeaktive stoffer såsom sæber, tensider og visse proteiner sænker overfladespændingen og stabiliserer boblerne, hvilket gør skummet vedvarende. Skum kan dannes ved mekanisk omrøring, gæring eller ved tilførsel af luft i processer.

Faktorer, der påvirker skumdannelse, inkluderer lufttilførsel og omrøringens intensitet, temperatur, viskositet, pH og saltindhold samt typen af skumdannende stoffer og urenheder. I nogle sammenhænge er skum ønsket, for eksempel i kaffe og øl, hvor skummet bidrager til aroma og præsentation. I andre industrier og processer er skum derimod uønsket, for eksempel i fermenteringskældre, fødevareforarbejdning, papirmasse- og affaldsbehandling, hvor skummet kan hæmme procesudførsel og forårsage spild eller udløbsproblemer.

Kontrol og forebyggelse af skumdannelse omfatter brug af antiskummemidler (defoamers) som silica-, silikone- og hydrofobe oliebaserede midler, justering af luftindtrængning og omrøringshastighed, samt ændringer i temperatur, pH og saltkoncentration. Mekaniske metoder som skummeskrapper og tankdesign kan også reducere ophobning af skum. Måling af skumatisme gennem specifikke skumtests og sensorteknologi bidrager til overvågning og styring i industri og forskning.