selvhevdelse

Selvhevdelse er evnen til at udtrykke og forsvare egne rettigheder, behov og meninger i en behersket og konstruktiv form. Begrebet anvendes bredt inden for psykologi, socialpædagogik og kommunikation og står i tæt relation til assertivitet og selvstøtte. I praksis betyder selvhevdelse ikke at dominere samtalen, men at kunne sætte grænser, sige nej, bede om det man har brug for, og anerkende andres rettigheder samtidigt.

Grundlæggende principper inkluderer klare og konkrete udsagn (ofte via jeg-beskeder), omtanke for andres synspunkter samt en bevidsthed om egne følelser og behov. Især i terapeutiske og uddannelsesmæssige sammenhænge bliver der fokus på teknik og træning: planlægning af samtaler, øvelser i rollespil og brug af positive, ikke-angribelige formuleringer.

Anvendelsesområderne for selvhevdelse spænder fra relationer og privatlivet til arbejdspladsen, uddannelse og møder med sundhedspersonale, hvor det kan forbedre kommunikation, trivsel og beslutningsdygtighed. Udfordringer inkluderer risiko for misforståelse eller opfattet aggression, kulturelle forskelle i kommunikationsstil og det faktum, at træning kræver tid og støtte.

Effekten af veludført selvhevdelse kan være øget selvtillid, tydeligere behov og bedre relationer. Se også: assertiv kommunikation, selvstøtte og grænsesætning.