salinitetsopbygning

Salinitetsopbygning er en proces, hvor salte gennemgår en nettoopbygning i jordens profil eller i vandmiljøer, hvilket ændrer jordens kemiske sammensætning og kan påvirke plantevækst og vandægtighed. Det kan forekomme i landbrugssystemer, i peri-urban jord og i nærheden af kystområder, hvor naturlige eller menneskeskabte saltkilder over tid fører til højere saltkoncentrationer i rodzonen og grænsestoffer.

Årsager og drivkræfter inkluderer tilførsel af saltrig vand gennem irrigation eller grundvand, høj fordampning i tørre eller semi-tørre klimaer, og nedarvet salt fra udhældning eller underliggende materialer. Manglende eller utilstrækkelig dræning tillader kapillær opstigning af saltrigt grundvand, hvilket forværrer saliniteten i rodzonen. I kystområder kan saltvandsintrusion og havstigning bidrage til yderligere opbygning. Salinitetsopbygning kan være både naturlig og menneskeskabt, afhængig af hydrologiske forhold og landbrugspraksis.

Overvågning og klassificering anvender primært jord- og vandmålinger, herunder jordens salinitet ved hjælp af elektro-konduktivitet (EC) i jordopløsningen og vand, ofte målt som ECe i rodzonen. Høje EC-værdier reducerer vandtilgængeligheden for planter og kan påvirke jordstrukturen ved at hæmme infiltration og effektiv dræning. Sodicitet kan også spille en rolle, især når natrium-salte balancer ændres (målt som SAR og ESP).

Forebyggelse og afhjælpning fokuserer på forbedret dræning og leaching af salte, brug af lavsaligt vand til irrigation, timing og kvantitet af vanding, samt valg af salt-tolerante afgrøder. I sodiske forhold kan jordforbedringer som tilførsel af calcium (for eksempel gypsum) hjælpe med at stabilisere jordstrukturen. Over tid kræver håndtering af salinitetsopbygning tilstrækkelig vandstyring og, hvis nødvendigt, ændring af landbrugspraksis for at reducere saltindtrængning og opbygning.