rodfrugtdyrkning

Rodfrugtdyrkning er produktion af rodfrugter såsom kartoffel, gulerod, rødbede, pastinak, persillerod, majroe og ræddike. Disse afgrøder udvikler under jordens overflade lange, ensartede rødder og kræver en dyb, løs og veldrænet jord samt passende næringsgrundlag for at opnå solide rødder og god udbytte.

Jord og klima: De fleste rodfrugter trives bedst i dyb, løs og stenfri jord med god dræning. En pH omkring cirka 6,0–6,5 tilgodeser mange arter, men kartofler kan tolerere lidt mere sur jord. Undgå tung, leret jord og områder med tørre perioder. God jordstrukur og jævn vandtilførsel er vigtig for at undgå misdannede eller forkrøblede rødder.

Jordforberedelse og plantepraksis: Før såning eller planting bør ukrudt fjernes, og der tilføjes organisk materiale eller kompost for at forbedre strukturen. Kartofler plantes som knolde i furer eller rækker og højes løbende gennem vækst (hilling). Gulerødder, rødbeder, pastinakker og persillerod sættes ofte direkte i jorden i små dybder og kræver udtynding til passende planteafstand. Radiser kræver kort ventetid og kan udplantes i mellem afgrøderne for hurtig høst. Stor hjælpe ved at undgå konkurrence om næringsstoffer og vand.

Pleje og beskyttelse: Regelmæssig vanding, særligt i tørre perioder, og ukrudtsbekæmpelse er centralt. Begræns gødning med høj nitrogen i starten for at undgå massivt blade uden udvikling af rødder; tilfør fosfor og kalium for udvikling af stærke rødder. Beskyt mod skadedyr som carrot fly, flea beetles og wireworms gennem dækning, vekslingsafgrøder og overvågning.

Høst og opbevaring: Rodfrugter høstes, når rødderne har ønsket størrelse og jordforholdene tillader det. Kartoffler opbevares køligt og mørkt ved omkring 4°C med høj luftfugtighed; gulerødder og rødbeder opbevares også køligt og fugtigt, ofte i kulde og vand eller i fugtigt medier. Hold dem fri for næringsstoffer og forurening og undgå temperaturudsving.

Dyrs sæsoner og rotation: Fåår rotation mellem rodfrugter og andre afgrøder for at mindske sygdomsrisiko og skadedyrsoppbygning. En typisk praksis er 3–4 års sædskifte mellem samme art.