realtidsnetværk

Realtidsnetværk er netværk, der er designet til at levere data med meget lave forsinkelser, ofte på skalaen af millisekunder eller mindre. Begrebet stammer fra computerteknik og telekommunikation, og det er blevet central i anvendelser, hvor tidskritisk information er afgørende, såsom autonome køretøjer, finansielle handelsplatforme og industrielle styringssystemer.

Historisk set udviklede realtidsnetværk sig fra de tidlige fiberoptiske kommunikationslinjer og 3G mobilenheder, der allerede i slutningen af 1990'erne tilbød ringtime-båndbredde, til de avancerede 5G- og 6G-strategier, der promise sub-millisekund sedimentering. I de seneste år har softwaredefinerede netværk (SDN) og netværksfunktiondefineret netværk (NFV) spillet en væsentlig rolle i at skabe fleksible, virtualiserede infrastrukturkomponenter, som kan opfylde kravene til både høj pålidelighed og lav latency.

Realtidsnetværk kan opdeles i fuldt realte

(continued)

igen (hard real-time) og soft real-time netværk. I hard real-time miljøer er deadline-overholdelse absolut, hvilket kræver specielle QoS-mekanismer, såsom prioritering og reservation af båndbredde. Soft real-time anvendes i applikationer, hvor kortvarige fejl er acceptabel, men hvor dårlig ydeevne kan skabe brugertilfredshedsreduktion.

Tekniske karakteristika for et realtidsnetværk inkluderer deterministic routing, lave jitter og nem adgang til hardware-nært latency reducerende funktioner, f.eks. flow‑based scheduling. Standardiseringsorganer som IEEE, 3GPP og ITU har udarbejdet specifikationer, der sikrer interoperabilitet mellem leverandører og systemer.

Realtidsnetværk fortsætter med at være et centralt forskningsområde, da fremtidige anvendelser som telemedicinsk kirurgi, cloudgaming og Internet of Things (IoT) stiller stadig højere krav til realtids ydeevne. Deutsche