punktstørrelse

Punktstørrelse refererer til den vertikale dimension, der beskriver størrelsen af tegn i en skrifttype. I traditionel typografi opstod den som størrelsen af den metalltype, der blev brugt til at sætte bogstaverne. I moderne brug er punktstørrelsen en måleenhed, der bestemmer, hvor stort teksten fremstår på tryk eller på skærm.

Et point (pt) svarer til 1/72 tomme, omtrent 0,3527 millimeter. PostScript-punktet er den gængse standard i digital typografi. I tryk er 12 pt en typisk basisstørrelse for brødtekst; andre almindelige størrelser for brødtekst ligger i området 9–12 pt, mens større størrelser anvendes til overskrifter. En pica består af 12 point, og en typisk teksthierarki bruger ofte 14–18 pt til overskrifter.

Den nominelle punktstørrelse giver dog ikke altid et entydigt indtryk af tekstens størrelse. Forskellige skrifttyper har forskellige x-højder, bogstavformer og optiske proportioner, så to skrifttyper sat i samme punktstørrelse kan virke større eller mindre. Desuden påvirkes opfattelsen af linjeafstand og ordlængde.

Historisk stammer begrebet fra metallisk typografi og navngivne størrelser som Nonpareil, Bourgeois og Great Primer. I digitale miljøer styres skriftstørrelse ofte med CSS-enheder, hvor pt er tilgængeligt, men ofte erstattes af px, em eller rem for responsivt design. Den praktiske valg af punktstørrelse afhænger af medium, læsbarhed og brugerpræferencer.