navngivne

Navngivne er et dansk adjektiv dannet af verbet navngive, som betyder at navngive eller udpege. Det bruges om personer, kilder og andre enheder, der er identificeret ved navn i en tekst. Formen navngivne er participium og bruges attributivt eller predikativt: de navngivne personer, de navngivne kilder. I journalistik, retssager og forskningsrapporter er udtrykket almindeligt for at angive, at identiteten er offentliggjort eller udpeget.

Anvendelse: I juridiske dokumenter og retlige materialer betegner navngivne parter personer eller enheder, der er navngivet i dokumentet. I nyhedsmedier bruges navngivne kilder om personer, der har offentliggjort identiteten, ofte i kombination med samtykke eller særlige presseetiske regler. I forskningsrapporter kan navngivne respondenter eller organisationer betegne identificerede deltagere eller instanser. Udtrykket hjælper med at differentiere mellem navngivne og anonyme kilder eller parter.

Overvejelser: At bruge navngivne implicerer, at navngivningen er tilladt eller lovligt begrundet, og kan medføre krav til samtykke, databeskyttelse og respekt for privatliv. Anvendelsen af navngivne kan derfor være underlagt regler om offentlighed, særligt ved håndtering af følsomme oplysninger eller mindreårige.

Etymologi og relationer: Navngive kommer af navn og give; navngivne er et participium. Relaterede begreber omfatter navngivning og forskellige former for anonymitet, fx anonyme kilder.