prøveteknikker

Prøveteknikker er metoder til udvælgelse og indsamling af prøver, som bruges til at undersøge egenskaber ved en population, et materiale eller et produkt uden at analysere hele mængden. En veludformet prøvetagning giver evidensbaserede skøn af parametre som gennemsnit, variation og fordeling, og den er afhængig af designet, stikprøvens størrelse og den oplevede usikkerhed i målingerne. Prøveteknikker kan være probabilistiske (tilfældige) eller ikke-probabilistiske (ikke-tilfældige).

Probabilistiske metoder sikrer, at hvert element i populationen har en kendt sandsynlighed for at blive udtaget, hvilket muliggør generalisering af resultater. Eksempler inkluderer simpel tilfældig udvælgelse, systematisk udvælgelse, stratificeret udvælgelse og klyngeudvælgelse. Ved simpel tilfældig udvælgelse vælges prøverne helt tilfældigt; ved systematisk udvælgelse vælges hvert k-te element efter en tilfældig start; ved stratificeret udvælgelse opdeles populationen i strata, hvorefter prøver udvælges inden for hvert strata; ved klyngeudvælgelse opdeles populationen i klaser, og nogle klaser udvælges tilfældigt, hvorefter der tages prøver inden for disse klaser.

Ikke-probabilistiske metoder udvælger prøver uden kendt sandsynlighed og er mere sårbare over for bias. Eksempler inkluderer bekvemmeligheds-udvælgelse, målrettet udvælgelse og snøball-/kædeudvælgelse. Inden for kvalitetskontrol, miljø- og kliniske undersøgelser anvendes desuden teknikker som acceptanseksempel og lot-prøvetagning.

Faktorer i planlægningen er formålet med analysen, ønsket præcision, forventet variation, populationsstørrelse og tilgængelighed af prøver. Praktisk gennemførelse omfatter design, prøvetagning, laboratorieanalyse, rapportering og dokumentation af metoder og usikkerheder. Standards og regler vejleder ofte prøveteknikker i industri og forskning.