procestracingsanalyse

Procestracingsanalyse, også kaldet process tracing, er en forskningsmetode inden for samfundsvidenskab, der undersøger, hvordan og hvorfor en bestemt hændelse eller udfald opstod ved at rekonstruere de trin og mekanismer, der førte dertil. Målet er at identificere kausale mekanismer og den tidslige rækkefølge af begivenheder, så man kan vurdere, hvordan en teoretisk forklaring passer til det observerede forløb.

Metoden bygger typisk på grundig kvalitativ dataindsamling, såsom interviews, dokumenter, arkiver og andre sekundære kilder, som kan give en detaljeret kronologi af beslutninger og handlinger. Beviser vurderes i forhold til deres diagnostiske værdi og deres evne til at vise den forventede sekvens af begivenheder. Procestracingsanalyse kan gennemføres som enkeltcase-studie eller som sammenlignende multi-case-undersøgelse, og man lægger ofte vægt på at teste specifikke mekanismer og alternative forklaringer gennem en beviskæde eller kæde af argumenter.

Vigtige elementer er at fastlægge en teoretisk mekanisme, definere hvilke tegn der ville indikere dens tilstedeværelse, og undersøge om data understøtter eller afviser disse tegn. Kritiske begivenheder, beslutninger og deres konsekvenser analyseres i tidsorden for at afklare kausaliteten. Metoden er særligt anvendelig i studier af politiske beslutningsprocesser, udenrigspolitik, offentlige reformer og organisatoriske forandringer.

Kritik af procestracingsanalyse omfatter risiko for subjektiv fortolkning, udvælgelse af beviser og vanskeligheder ved at afvise alternative forklaringer entydigt. Den kræver rig og tilgængelig data og er ofte mere velegnet til dybdegående forståelse af komplekse forløb end til generelle generaliseringer.