prisdannelsen

Prisdannelsen er processen, hvor priser på varer og tjenesteydelser fastsættes i en økonomi. I et frit marked sker prisdannelsen primært gennem samspillet mellem udbud og efterspørgsel, der mødes i markedet og justerer hinanden, indtil en ligevægt er nået. Ligevægtsprisen afspejler den marginale værdi for forbrugerne og marginalomkostningen ved produktion.

Når efterspørgslen stiger eller udbuddet falder, stiger prisen som svar; når efterspørgslen falder eller udbuddet stiger, falder prisen. Prisen fungerer som et signal, der påvirker beslutninger om produktion, distribution og forbrug. Den bidrager også til omfordeling af ressourcer ved at gøre visse aktiviteter mere eller mindre attraktive.

Flere faktorer påvirker prisdannelsen: udbud og efterspørgsel, produktionsomkostninger og teknologi, priser på inputs som råvarer og energi, forventninger til fremtidige priser, valutakurser og finansielle betingelser, samt politiske tiltag såsom skatter, subsidier og regulering. Markedsstruktur spiller også en rolle; i perfekt konkurrence fastsættes en pris af markedskræfterne, mens monopolistiske eller oligopolistiske markeder giver mulighed for prisfastsættelse gennem markedsmagt.

Offentlig prisdannelse forekommer i regulerede sektorer og ved offentlige indkøb, hvor prisniveauet ofte bestemmes af politikkens mål om prisstabilitet, sociale hensyn eller budgetbegrænsninger. Prisdannelsen er central for allokering af ressourcer, incitamenter til produktion og forbrug samt for at afspejle information om markedssituationen i økonomien.