primärstrukturen

Primærstrukturen betegner den lineære rækkefølge af monomerer i et biopolymer. For proteiner er primærstrukturen rækkefølgen af aminosyrer koblet sammen i peptidbindinger fra N-terminus til C-terminus. For polynukleotider er den primære struktur rækkefølgen af nukleotider forbundet via fosfodiesterbindinger. Den primære struktur bestemmes af de enkelte byggesten og deres rækkefølge og udgør grundlaget for videre struktur og funktion.

Denne rækkefølge bestemmer alle senere niveauer af organisation og dermed molekylens funktion. Ændringer i primærstrukturen, såsom mutationer eller polymorfier, kan ændre foldning, stabilitet og aktivitet og kan føre til sygdomme eller ændrede egenskaber. Derfor er primærstrukturen central for forståelsen af et proteins eller en nukleinsyrs biologiske rolle.

Bestemmelse af primærstrukturen kan ske forskelligt afhængigt af typen. Proteiner sekventeres ved historiske metoder som Edman-degradering, men i praksis anvendes i dag massepoksymetri og proteomik til at identificere og beregne aminosyresekvenser i fragmenter. For nukleinsyrer udledes primærstrukturen gennem DNA- eller RNA-sekventering, og for proteiner kan sekvensen ofte udledes fra den tilsvarende genes sekvens og senere bekræftes proteomisk.

Primærstrukturen er en grundlæggende datatype i biologi og biokemi. Den bruges i forskning og medicin til at forudsige foldning og funktion, til at spore evolutionære forhold og findes i databaser som UniProt og GenBank. Genetiske variationer i primærstrukturen spiller en central rolle i sygdomsmechanismer og personlig medicin.