prepositionering

Prepositionering er et fænomen inden for sprogvidenskaben, der beskriver, hvordan ord – især verber og adjektiver – kræver eller tillader en efterfølgende præpositionsfrase for at fuldføre deres betydning. En præpositionsfrase består af en præposition og en nominalfrase. Den angiver en semantisk relation som sted, retning, tid, måde, årsag eller mål. I dansk sætter prepositionering en ords valens og subkategorisering og bestemmer, hvilke argumenter et ord kan have, samt hvordan de realiseres i sætningsstrukturen.

I praksis gælder det, at nogle verber styrer obligatoriske præpositionsobjekter (tage del i noget, afhænge af noget, have brug for noget), mens andre tillader eller foretrækker præpositionsmodifieringer (være interesseret i noget, tænke på noget). Adjektiver og substantiver kan også kræve en præposition, når de står sammen med et andet led (forskellig fra noget, tilfreds med noget). Valget af præposition påvirker ofte betydningen og kan variere efter dialekt eller stil.

Eksempler på dansk brug: “Hun deltager i konkurrencen” (i kende til). “Dette afhænger af omstændighederne” (af). “Jeg ser frem til weekenden” (til). “Børnene læner sig mod væggen” (mod). Prepositionering er dermed central for sætningens syntaks og fornemmelsen af forholdet mellem ord.

Særlig udfordring ved prepositionering er, at mange kombinationer er idiosynkratiske og må læres som kollokationer. Lærebøger og ordlister hjælper med at beskrive verbers og adjektivers præpositionsstyring og deres betydningsnuancer.