præpositionsmodifieringer

Præpositionsmodifieringer er en række syntaktiske konstruktioner i dansk, hvor en præpositionsfrase fungerer som en modifier til et andet ord eller en hel sætning. En præpositionsfrase består typisk af en præposition og dens komplement, som ofte er en nominal frase (et navneord og eventuelle bestemmelser).

Funktioner. Den mest almindelige er som attributiv modifiering i en nominalfrase: ordet eller navneordet får en yderligere henvisning gennem en præpositionsfrase, ofte som information om sted, tid eller forhold: for eksempel bogen på bordet og manden i den blå jakke. En anden funktion er som adverbial modifiering af verbet eller af et adjektiv eller et andet adverbium: præpositionsfrase der angiver omstændigheder som sted eller tid, som i han løb gennem parken eller mødet blev udskudt til i morgen.

Struktur og typiske præpositioner. En præpositionsfrase består ofte af en præposition efterfulgt af en nominal frase som dens komplement, f.eks. i skoven, på bordet, med stor præcision, ved døren eller gennem byen. Præpositionerne spænder over sted, tid, retning, kilde, virksomhed og forhold.

Placering og nyanser. PP’er kan placeres efter det ord, de modificerer (postnominalt i forhold til navneordet), eller placeres foran sætningen som emfatisk information: I skoven står en hytte, Han kom i går. Fronting af præpositionsfrase kan give fokus eller sammenhæng i en tekst.

Betydning og grænser. Præpositionsmodifieringer adskiller sig fra andre modifikatorer ved, at de giver relationel eller circumstantial information og ofte kan ændre nuance uden at ændre hovedordets betydning. De spiller en vigtig rolle i at præcisere relationer mellem dele af en sætning.

Se også: præpositionsfrase, præpositionsforbindelse, adverbial.