populationsudvikling

Populationsudvikling beskriver ændringer i størrelsen og sammensætningen af en befolkning over tid. Den afhænger af fødselsrater, dødelighed og nettoflytning. Når fødselstal og tilvandringen giver et overskud, vokser befolkningen; hvis disse faktorer er negative, falder den eller forbliver konstant. Forskelle i disse faktorer mellem lande giver forskellige befolkningsdynamikker.

Den mest anvendte ramme er den demografiske transition: samfund går fra høje fødsels- og dødelighedsniveauer til lavere, ofte med en periode med hurtig befolkningsvækst, fordi dødeligheden falder før fødselsraten. I de senere faser er væksten lav eller negativ, og befolkningen bliver generelt ældre.

Aldersstrukturen ændrer sig i takt med udviklingen: andelen af ældre stiger, mens andelen af børn og unge falder. Dette giver højere alderdomsafhængighed og større offentlige udgifter til pension, sundhed og infrastruktur. Migration påvirker både befolkningens størrelse og geografiske fordeling og kan afbøde eller forstærke befolkningstræk.

Migration og urbanisering ændrer by- og landskabsstruktur og påvirker arbejdsmarkedet og tilbuddet af sociale tjenester. Politiker og planlæggere reagerer ofte med tiltag inden for familiepolitik, sundhed, uddannelse, arbejdsmarked og indvandringspolitik for at tilpasse sig demografiske skift og sikre finansiering af velfærd og infrastruktur.

Data om befolkningsudvikling kommer fra folketællinger, registre og befolkningsprognoser udarbejdet af nationale statistikker og internationale organisationer som FN og Eurostat. Globalt varierer udviklingen betydeligt: mange vestlige lande står over for ældre befolkninger, mens andre regioner stadig har unge og voksende befolkninger.