pinsebevægelsen

Pinsebevægelsen er en bred kristen bevægelse, der fokuserer på den personlige erfaring af Helligånden og en livlig gudstjeneste. Den opstod i begyndelsen af 1900-tallet i USA som en videreudvikling af Holiness-bevægelsen og spredte sig hurtigt efter Azusa Street-vækkelsen i Los Angeles (1906–1908) under ledelse af William J. Seymour. En central læresætning er dåb i Helligånden, ofte forstået som en erfaring ledsaget af tungetale og andre nådegaver som helbredelse, profeti og undergørelse af troende.

Praksis og teologi varierer mellem bevægelsens mange kirker, men fælles træk inkluderer omvendelsesorienteret tro, vægt på Helligånden og en ekspressiv tilbedelse. Mange pinsemenigheder lægger vægt på personlig fromhed, mission og socialt engagement. Ifølge nogle retninger regnes tungetale som et ydre tegn på dåb i Helligånden; andre ser åndens gaver mere bredt og i praksis ikke ensartet.

Udbredelsen af pinsebevægelsen har været global. Den har oplevet særlig vækst i Latinamerika, Afrika og dele af Asien og findes i mange lande som selvstændige kirker samt som en del af større protestantiske og karismatiske strømninger. Store sagnomspundne bevægelser og menigheder omfatter Assemblies of God (USA, 1914), Foursquare Church og Church of God in Christ; der findes også talrige mindre menigheder og missionsselskaber. Pinsebevægelsen har spillet en væsentlig rolle i religiøs praksis, socialt arbejde og økumeniske relationer verden over.