perspektivforvrængninger

Perspektivforvrængninger refererer til ændringer i opfattet størrelse, form eller rumlige relationer i en scene, som ikke stemmer overens med en simpel, geometrisk korrekt gengivelse af rummet. De opstår ofte som resultat af tre forhold: menneskets perceptuelle system, optiske egenskaber ved kameraer og linser samt scenens fysiske opbygning og pladsering af objekter i forhold til hinanden.

Geometriske perspektivforvrængninger beskriver, hvordan objekter i fotografier eller malerier kan ændre form og størrelse med afstanden til observatøren. I kunst og fotografi bruges principper som konvergens mod et forsvindelsespunkt og foreshortening til at skabe dybde. Ved nærhed til kameraet opfattes objekter som større end forventet i forhold til baggrunden, mens objekter længere væk fremstår mindre. Kunstnere og fotografer kan bevidst manipulere disse principper for effekt eller for at forenkle kompositionen.

Optiske forvrængninger relaterer mere til selve linsen og sensorens fysik. Bredvinkelobjektiver kan give barrel-distorsion, hvor linjerne buer udad ved billedkanterne. Teleobjektiver kan give pincushion-distorsion, hvor linjer buer indad. Perspektiv i nærfokus kan også ændre relative størrelser og former og give en dramatisk virkning, som ikke afspejler scenens faktiske proportioner.

Anvendelser og afhjælpning: Perspektivforvrængninger kan være målrettet anvendt som effekt i kunst, reklame og film, men i journalistik og arkitektur rapporterer de typisk som uønskede fejl. Afhjælpning sker gennem linsetjek, ændring af kameravinkel, eller billedkorrektion i software, samt kalibrering af kamera og objektiver.