overfladehygiejne

Overfladehygiejne, ofte omtalt som overfladehygiejne eller overflagedesinfektion, refererer til praksisen med at fjerne, neutralisere eller reducere patogene mikroorganismer fra ydre overflader. Formålet er at forebygge spredning af sygdomme i institutioner som hospitaler, skoler, fødevarefaciliteter og offentlige rum. Overflader klassificeres normalt som højrisiko eller lavrisiko, afhængigt af deres eksponering for biologisk materiale, brug og hårdhed; eksempelvis betegnes reoler og trykknapper for ofte som højrisiko overflader.

De mest anvendte desinfektionsmidler er kvaternære ammoniumstoffer, hypoklorit (blegemidler), alkoholbaserede løsninger (60–80 %) og peroxid‐baserede produkter. Valg af middel afhænger af mikroorganismernes beskyttelseslag, overfladens natur og miljømæssige betingelser. Effektivitet måles iikling gateholdedræt, ofte i log10-fald af mikrobiologisk bevarede bakterier eller virus. Tid og koncentration er afgørende; for eksempel kræver sterke bakterier minimum 1 % hypoklorit i 30 min, mens RNA‑virus som SARS‑CoV‑2 kan inaktiveres med 70 % alkohol på 30 sekunder.

Tilstedeværelsen af en systematisk rengøringsplan, verifikation af rengøringspersoners kompetence og muligheden for kvartalsvis mikrobiologisk overvågning er centrale redskaber i et effektivt overfladehygiejneprogram. Ved korrekt implementering reduceres risikoen for nosokomial smitte, spredning af resistente patogener og cross‑kontaminering af fødevarer.