opblødning

Opblødning er en medicinsk betegnelse for unormal ophobning af væske i kroppens væv, som ofte giver hævelse (ødem). Det kan være lokal eller generaliseret og variere fra let til betydelig hævelse.

Årsager inkluderer ændringer i kredsløbet og væskedistribution: hjertesvigt, nyre- eller leversygdom, venøs insufficiens og lymfødem. Lokale årsager kan være skader, infektion eller operation, og visse medikamenter kan bidrage.

Symptomerne omfatter hævelse, tyngdefølelse, stram hud og nedsat bevægelighed i den berørte del. Alvorlig hævelse eller pludselig åndedrætsbesvær kan være tegn på lungeødem og kræver akut vurdering.

Diagnostik foregår gennem anamnese og fysisk undersøgelse, måling af hævelsens omfang og blodprøver (nyre- og leversfunktion, BNP). Billeddiagnostik som ultralyd af ben kan udelukke dyb venetrombose. Yderligere undersøgelser tilpasses mistanke.

Behandling retter sig mod årsagen. Mild hævelse kan bedres ved elevasjon og kompression, mens diuretika kan være nødvendigt ved visse tilstande. Behandling af underliggende sygdom, samt kost- og livsstilsændringer, kan forebygge tilbagevendende hævelse.

Prognose og forebyggelse afhænger af årsagen. Kronisk opblødning kræver langsigtet håndtering og overvågning for komplikationer. Forebyggelse inkluderer behandling af underliggende sygdom, fysisk aktivitet og balance mellem salt og væske.