nuklearmedicinske

Nuklearmedicinske er en medicinsk specialitet, der bruger radiopharmaka til diagnostik og behandling af sygdomme. Behandlingen og billeddannelsen bygger på små mængder radioaktive materialer, som gives til patienten og giver oplysninger om organers funktion eller målrettet terapi mod bestemte væv. Specialiteten kræver tværfagligt samarbejde og udføres i afdelinger med særligt udstyr og strålebeskyttelse.

I diagnostisk nuklearmedicin anvendes billeddannelser som SPECT og PET, ofte i kombination med CT. Radiopharmaka som technetium-99m og FDG (18F-FDG) bruges til udredning af kræft, hjerte-kar-sygdomme og visse neurologiske tilstande. Diagnostiske undersøgelser giver funktionelle oplysninger, som supplerer strukturelle billeddannelser og kan påvirke behandlingsvalg og prognose.

I terapeutisk nuklearmedicin anvendes radiopharmaka til at ødelægge sygdomsfremkaldende celler. Eksempler inkluderer Iod-131 til skjoldbruskkirtelsygdomme, Lu-177-DOTATATE til neuroendokrine tumorer, Lu-177-PSMA-617 til avanceret prostatakræft og radium-223-diklorid ved knoglemetastaser. Behandlingen er ofte målrettet og giver fokuseret stråling til syge væv med bestræbelsen på at minimere påvirkning af sundt væv.

Sikkerhed og regulering er centrale. Doserne holdes så lave som rimeligt muligt (ALARA), og strålebeskyttelse, udstyr og forhold for gravide og børn følges nøje. Radiopharmaka fremstilles i specialiserede apoteker eller hospitalslaboratorier og håndteres under kontrollerede forhold. Behandlinger udføres af nuklearmedicinske læger, radiografer og farmaceuter, ofte i tæt samarbejde med onkologi, kardiologi og radiologi.