modelleringseenheden

Modelleringseenheden er den grundlæggende byggesten i modeller, der anvendes i videnskab og teknik. Den repræsenterer et element fra den virkelige verden eller en abstrakt størrelse og indeholder tilstande, adfærd og grænseflader til andre enheder. Ved at opdele et komplekst system i modelleringseenheder bliver modeller mere læsbare og lettere at teste og vedligeholde.

Enheden har typisk tilstande (data), adfærd (regler eller metoder) og grænseflader til andre enheder. Den kan være parameteriseret og have en livscyklus (oprettelse, initiering, opdatering, destruktion). Enheder kan være uafhængige eller koblede og kan danne hierarkier eller netværk.

Eksempler: i en trafiksimulator kan køretøj og vejsegment være modelleringseenheder med parametre som hastighed og kapacitet. I økosystemmodellering kan art, habitat og ressource beskrives som separate enheder, der udveksler data om bestand og tilgængelighed.

Modelleringseenheder fremmer modularitet, genbrug og tydelig kommunikation i modellen. De muliggør udvikling og test af dele uafhængigt af hinanden, letter vedligehold og giver mulighed for at erstatte eller ændre enkelte enheder uden at påvirke hele systemet.

Tilgangen varierer mellem modelleringstyper: agentbaseret modellering knytter enheden til en agent, discrete-event modellering til entiteter, og systemdynamik til delmoduler i et større system. Uanset tilgang understøtter modelleringseenheden en modulær og gennemsigtig modelleringproces.