mikrobølgetørking

Mikrobølgetørking er en industriel tørringsproces, der bruger mikrobølger til at varme et materiale ved hjælp af dielektrisk opvarmning. Vandmolekylerne i materialet sættes i rotation og vibration af det elektromagnetiske felt, hvilket genererer varme indefra og får vandet til at fordampe. Opvarmningen sker ofte volumetrisk og kan kombineres med konvektiv fjernelse af fugt gennem en luftstrøm eller under vakuum.

Konfigurationerne spænder fra ren mikrobølgetørking til hybride systemer, hvor mikrobølgerne følges af varm luft for at fjerne fugt hurtigere, eller mikrobølgetørking under vakuum (mikrobølge-vakuumtørkning). Udstyret omfatter kilder som magnetroner ved typisk 2,45 GHz, bølgeleder eller antenner, og transport-/konvejsystemer til produktet samt udstyr til fjernelse af fugt. For at opnå ensartet opvarmning bruges ofte rotations- eller omrørningselementer, og der anvendes ofte susceptor-materialer til at forbedre varmefordelingen samt præcis temperaturkontrol.

Fordele ved mikrobølgetørking inkluderer kortere tørretider og ofte bedre bevarelse af farve og næringsstoffer i nogle produkter, samt en mere volumetrisk varmeoplevelse, der kan reducere temperaturgradienter. Ulemperne omfatter risiko for ujævn opvarmning, hotspots og case hardening, hvilket kræver omhyggelig procesdesign og overvågning. I praksis bruges hybride systemer eller kontrolleret tryk og fugtighed for at opnå ensartet tørring.

Anvendelser omfatter tørrede frugter og grøntsager, krydderier, kødprodukter og visse farmaceutiske eller keramiske prøver. Mikrobølgetørking findes i både laboratorie- og industriel skala og kræver passende sikkerhed og proceskontrol, herunder EM-skerming og interlocks i udstyr.