mellemIR

MellemIR, eller midt-IR, er det midterste område af det infrarøde spektrum. Det ligger omtrent mellem 3 og 8 mikrometer (μm), hvor nogle kilder udvider området til omkring 12 μm. Det adskiller sig fra nær IR, der dækkes af kortere bølgelængder, og fra længere bølgelængder i det termiske/infrarøde område. Stråling i mellemIR kan stamme fra termisk emission fra varme kilder og fra molekylær vibration og rotation, hvilket gør området særligt rigt på spektrale funktioner og absorptionslinjer for mange stoffer.

MellemIR spiller en central rolle i spektroskopi og kemisk sensing, fordi mange organiske og uorganiske molekyler har stærke vibrationsbånd i dette område. Det giver mulighed for identifikation og kvantificering af gasarter og væsker gennem absorption og emission i midt-IR. I praksis udnyttes dette i miljøovervågning, processkontrol, medicinsk diagnose og astronomisk forskning.

Detektion og kilder kræver ofte kølede halvleder-detektorer som HgCdTe (MCT), InSb og PbSe, der kan virke i det relevante spektrale vindue, samt bolometre til termiske målinger. Laser- og strålekilder i mellemIR omfatter kvantekaskadelaser (QCL) og andre tætsiddende lasere, der giver tunable strømme i 3–5 μm og omkring 6–12 μm. Instrumentering som FTIR-spektrometre og mellemIR-kameraer udnyttes bredt til imaging og spektroskopi.

Atmosfærisk transmission varierer i området på grund af vanddamp og CO2, men der findes vinduer omkring nogle mellemIR-bånd, som gør feltmålinger og observatoriumsarbejde mulige. Udfordringerne inkluderer behovet for køling af detektorer, støj og dyre komponenter samt gasabsorption uden for vinduerne.