markedsbaseret

Markedsbaseret beskriver tilgange og mekanismer i politik og forvaltning der bygger på markedsbaserede incitamenter for at fordele ressourcer eller styre adfærd. I stedet for udelukkende regler og forbud anvendes prisfastsættelse, handel med rettigheder og afgifter for at påvirke adfærd og beslutninger. Begrebet er bredt og anvendes indenfor miljø-, energi-, naturressourceforvaltning samt finanspolitik og offentlig regulering.

Typer af markedsbaserede instrumenter inkluderer CO2-prissætning gennem afgifter eller emissionshandel, handel med udledningsrettigheder, afgifter og subsidier samt betalinger for miljøydelser og økosystemtjenester. Markedsbaserede tilgange bruges ofte i sektorovergribende programmer og kan supplere eller erstatte traditionelle regler. Eksempler er EU’s emissionshandelssystem, nationale CO2-skatter og trafikale afgifter som vejbeskatning eller kørselsgebyrer, samt handel med fiskerivers eller vandrettigheder.

Fordelene ved markedsbaserede løsninger forventes at være højere økonomisk effektivitet og fleksibilitet, da aktører reagerer på pris-signaler og finder omkostningseffektive løsninger. Indtægter fra afgifter eller handelssystemer kan finansiere miljø- og samfundsinitiativer. Ulemper inkluderer risiko for uretfærdighed i fordeling af byrder, prisvolatilitet og politisk sårbarhed, kompleks administration og potentielle markedssvigt hvis eksisterende markeder mangler konkurrence eller information.

Begrebet markedsbaseret er en central del af moderne offentlige styringsværktøjer og diskuteres løbende i forhold til effektivitet, retfærdighed og politisk realisme.