løsningsmiddelekstraktion

Løsningsmiddelekstraktion er en separationsproces, hvor et opløst stof flytter fra én fase til en anden immiscibel løsningsmiddelfase ved ligevægtfordeling. Typisk udnyttes en vandig fase sammen med en organisk fase; opløst stof fordeler sig mellem de to faser efter et distributionsforhold D = C_org / C_aq. Ved flertrins kontakt opnås større udtræk og bedre selektivitet.

Processen foregår ved at blande de to faser, hvilket fremmer masseoverførsel af opløsningsmidlet til den immiscible fase, hvorefter faserne adskilles. Cyklussen gentages i et cascade for at opnå ønsket koncentration i produktionen. Efter udtræk kan opløsningsmidlet regenereres gennem stripping for at fjerne opløst stof og genanvende løsningsmidlet.

Udstyr og drift: Løsningsmiddelekstraktion opereres i både batch og kontinuerlig mode ved hjælp af mixer-settlers, pakkede kolonner eller centrifugale kontaktorer. Designet af fasesystemet indebærer valg af faseforhold, antal teoretiske trinn eller enheder, kontaktid og masseoverførselshastigheder for at nå ønsket udtræk og renhed.

Anvendelser: Løsningsmiddelekstraktion anvendes bredt i metallurgi til udvinding og rening af metaller, i farmaceutisk og kemisk industri til purifikation af organiske forbindelser samt i miljøteknik til fjernelse af tungmetaller og forureninger.

Valg af løsningsmiddel: Det vælges ud fra immiscibilitet med vand, distributionskoefficient, kemisk stabilitet, sikkerhed og miljøpåvirkning. Mange løsningsmidler er organiske opløsningsmidler med varierende polaritet; miljø- og sundhedsrisici samt behov for genbrug og affaldshåndtering spiller en vigtig rolle.