lækagestrøm

Lækagestrøm er den uønskede elektriske strøm, der flyder gennem eller udenom en elektrisk enhed som følge af utilstrækkelig eller beskadiget isolering eller gennem kapacitiv kobling til omgivelser. Den står i kontrast til den tiltænkte drift og til fejlstrøm forårsaget af isolationsfejl. Lækagestrøm kan derfor forekomme selv når enheden virker som tiltænkt og ikke er i fejltilstand.

Årsager til lækagestrøm inkluderer forældet eller beskadiget isolering, fugt, forurening og nedbrydning af materialer samt designvalg som EMI-filtre, der ofte bruger kondensatorer mellem levende ledere og jord. I moderne elektronik optræder små lækstrømme også som en del af støjfiltrering og kobling til omgivelser. Behandlingen af lækagestrøm varierer med enhedstype og spænding.

Betydningen af lækagestrøm er primært sikkerhed: for store strømme kan give stød eller fremkalde slid og skader over tid, især i våd eller forurenede miljøer. Derfor fastsættes grænser for lækagestrøm i internationale standarder, og produkter testes for at sikre, at lækagestrøm holdes under disse niveauer.

Måling af lækagestrøm udføres typisk med en lækstrømmåler eller under hipot-test ved nominelle spændinger for at fastslå strømmen, der flyder til jord. I medicinsk udstyr gælder særlige grænser for patient-, og gældende standarder som IEC 60601, der regulerer lækagestrøm tættere. Forebyggelse omfatter god isolering, korrekt jordforbindelse for klassiske enheder, passende dimensionerede EMI-filtre og regelmæssig vedligeholdelse. Dobbeltisolerede enheder (klasse II) har ingen beskyttelsesjord og er designet til lavere lækagestrøm.