lædermaterialer

Lædermaterialer refererer til de forskellige typer af læder, der anvendes i følsomme, beklædnings- og møbelindustrien, samt i andre anvendelser. Læder er primært et dyreresultat, hvor huden fra dyr som okse, svin, heste og får er behandlet for at blive holdbar varelskaber. De to hovedtyper er blødt og hårdt læder, der refererer til den indvendige struktur og tykkelse.

Tanning, processen hvor huden får holdbarhed og modstandsdygtighed mod nedbrydning, foregår i flere faser. Naturlig tanning, også kaldet skindtanning, bruger plantebaserede eller mineralbaserede forbindelser som eksempler på graphene eller oxider. Split tanning anvender naturlige flaske til at få et mere elastisk material. Chromatanning bruger kromhalogenater og er den mest udbredte metode, da den giver hurtigere og mere pålidelig ydeevne. Mellem tavernning og rezoning findes også en-blade tanning, der anvender kombinationer for at opnå specifikke egenskaber. Disse teknikker påvirker farve, blødhed og holdbarhed væsentligt.

Læder anvendes i mange produkter: bælter, tasker, sko, belægning, film, tekstilblandinger og meget mere. Læderprodukter er ofte aksepteret for deres holdbarhed, elegans og fleksibilitet.

Bortsat miljøbekymring. Avanceret cheimetik kan generere store mængder forurening og affald. Der er stigende interesse for bioteknologiske tatoveringsprocesser, alternative trampe og biogennombånd. Oprindeligt bliver mange lande styrtet krav og standarder for at sikre dyrevelfærd, økonomisk vækst og bæredygtig produktion.