luftlækagehastigheden

Luftlækagehastigheden henviser til mængden af luft, der slipper ud af et lukket system, såsom et bygningsrum eller en beholder, pr. tidsenhed. Denne måling er afgørende inden for bygningsfysik og energioptimering for at vurdere et bygnings tæthed. En høj luftlækagehastighed indikerer, at der er uønskede utætheder i bygningskonstruktionen, hvilket kan føre til øget energiforbrug til opvarmning og køling, dårligere indeklima og potentiel skade på bygningsmaterialer på grund af fugttransport. Luftlækage kan forekomme gennem sprækker og revner i klimaskærmen, såsom omkring vinduer, døre, samlinger mellem vægge og tag, eller gennem uhensigtsmæssige gennemføringer for installationer.

Måling af luftlækagehastigheden foretages typisk ved hjælp af en blower door-test. Under denne test etableres et kontrolleret trykfald eller overtryk i bygningen ved hjælp af en ventilator, der er monteret i en døråbning. Den mængde luft, ventilatoren skal tilføre for at opretholde dette trykfald, giver et direkte mål for luftlækagen. Resultatet udtrykkes ofte som luftvekslinger pr. time ved et givent trykniveau (f.eks. n50-værdien, der angiver antallet af luftvekslinger pr. time ved et trykfald på 50 pascal). Lavere luftlækagehastighed er ønskelig og indikerer en tættere og mere energieffektiv bygning. Standarder og bygningsreglementer sætter grænser for maksimal tilladt luftlækagehastighed for at sikre energieffektivitet og et sundt indeklima.