loftshøjder

Loftshøjde er den vertikale afstand fra gulvet til loftet i et rum. Den kan være konstant i rum med fladt loft, mens rum med skrålofter har en variation i højden, hvor nogle dele af rummet har lavere frihøjde og andre højere.

Når loftshøjden angives, måles den normalt i et bestemt punkt i rummet. Ved skrålofter kan højden beskrives ved højeste punkt eller som en gennemsnitlig funktionel højde for det areal, der kan benyttes som opholds- eller soveplads. Loftshøjden påvirker, hvor stor en del af gulvet der anses for beboelig.

Typiske loftshøjder i danske boliger ligger omkring 2,4 til 2,7 meter i nyt byggeri; ældre boliger kan have lavere højder. Ved omdannelse af lofter til beboelsesrum kan skråninger og lav frihøjde begrænse den udnyttelige plads og kræve specialløsninger som indbyggede skabe, skråvægge eller anvendelse af rum uden fuld loftshøjde.

Loftshøjden har betydning for indeklimaet: højere lofter giver ofte bedre rumopfattelse og mulighed for mere naturligt lys og bedre ventilation, men kan også påvirke energiudnyttelsen hvis konstruktionen ikke er tilstrækkeligt isoleret. Ved planlægning og renovering af boliger fastsættes loftshøjden og øvrige rummål ud fra gældende bygningsreglementer og kommunale bestemmelser, som varierer mellem land og kommune.