livsløpsanalyse

Livsløbsanalyse (LCA) er en systematisk metode til at vurdere miljøpåvirkninger fra en vare eller tjeneste gennem hele dens livscyklus, fra udvinding af råmaterialer til produktion, brug og slut af liv. Formålet er at give et samlet overblik over miljøpåvirkninger og identificere muligheder for forbedringer i hele værdikæden.

En LCA bygger på mål og omfang, hvor funktionel enhed fastsættes (for eksempel én liter mælk eller ét serviceforløb) og systemgrænser fastlægges. Herefter følger fire faser: livscyklusinventar (LCI), hvor input og output som energi, materialer og emissioner samles; påvirkningsvurdering (LCIA), hvor disse data omsættes til miljøpåvirkninger som drivhusgasser, forsuring, eutrofiering og ressourceforbrug; og fortolkning, hvor resultaterne vurderes og konkluderes i forhold til målene. Data og antagelser, herunder datakvalitet og geografiske/teknologiske betingelser, har stor betydning for resultaterne.

LCA’er kan være attributionale eller konsekvensbaserede og anvender ofte midtpunkt- eller slutpunktsindikatorer. Der findes forskellige metoder og standarder, særligt ISO 14040 og ISO 14044, samt detaljerede rammer og vejledninger som fx ILCD og metoder som ReCiPe eller TRACI. Anvendelser omfatter miljømærkning, Eco-design, beslutningsstøtte i produktudvikling og politikudformning, hvor LCA hjælper med at identificere områder med størst påvirkning og sammenligning af alternative løsninger.

Begrænsninger i LCA inkluderer datatildækning, usikkerhed i vurderingsmodeller og kompleksiteten ved at afbilde sociale og økonomiske konsekvenser. Trods disse udfordringer giver LCA et vejledende, systematisk grundlag for forbedringer og kommunikation af miljøresultater.