kulturoverføring

Kulturoverføring er processen hvor kulturelle egenskaber som viden, sprog, normer, værdier, symboler og praksisser videreformidles fra en person eller gruppe til andre. Den er central for kulturel kontinuitet og identitetsdannelse og bidrager til, at kulturer bevares over tid, samtidig med at de kan tilpasses nye omstændigheder. Forskning i kulturoverføring beskæftiger sig med hvordan læreprocesser og sociale påvirkninger former hvilke dele af en kultur der viderebringes og hvor hurtigt det sker. Begrebet anvendes ofte i relation til vertikal, horisontal og oblique transmission.

Vertikal transmission foregår typisk fra forældre til børn og danner grundlag for sprog, familiære og samfundsmæssige normer. Horisontal transmission finder sted mellem jævnaldrene og kan accelerere spredningen af praksisser, ideer og teknologier gennem sociale netværk. Oblique transmission indebærer læring fra ældre generationer til yngre uden direkte forældreinvolvering, for eksempel gennem undervisning, medier eller ledende figurer i samfundet. Vigtige aktører inkluderer familien, skolen, religiøse og kulturelle organisationer, medier og digitale platforme.

Kulturoverføring har både stabiliserende og transformative virkninger. Gennem denne proces vedligeholdes sprog og normer, men mødet med andre kulturer kan føre til akkulturation, kulturel hybridisering og ændringer i værdier og praksisser. Studier af kulturoverføring spenner over antropologi, sociologi, uddannelsesforskning og kognitiv videnskab og anvender teorier om socialisering, læring og kulturel evolution.