kortlægningsproces

Kortlægningsprocessen er en systematisk metode til at producere præcise, georefererede kort og datasæt til et bestemt formål. Den anvendes i landmåling, ejendomsregistrering, by- og arealplanlægning samt miljøovervågning og forskning, og den lægger vægt på nøjagtighed, reproducérbarhed og sporbarhed af data.

Processen begynder med fastlæggelse af formål og krav, herunder hvilke objekter der kartlægges, ønsket nøjagtighed, koordinatsystem og leveringsformat. Derefter udarbejdes en arbejdsplan og en datamodel, der beskriver indsamling, ansvarsfordeling og tidsplaner.

Dataindsamling omfatter ofte geodætiske målinger, GNSS og totalstation, fotogrammetri og LiDAR, samt drone- og satellitbilleder. Feltarbejde suppleres af eksisterende data fra landregistre og arkivkort. Alle data registreres med metadata om oprindelse, metode og usikkerhed.

På kontoret behandles data i GIS og relaterede værktøjer: georeferencing, koordinatsystemkonvertering, topologisk verifikation og attributgivning. Data integreres i datasæt og kvalitetstjek udføres for at vurdere nøjagtighed og konsistens.

Outputprodukter frembringes som vektor- og rasterkort, digitale geografiske databaser og webkort. Der lægges vægt på standarder og metadata for videre deling og anvendelse, samt overholdelse af relevante regler og privatlivsrestriktioner.

Vedligeholdelse og opdatering er en løbende del af processen, med versionsstyring, ændringsregistrering og periodiske genopmålinger for at afspejle terrænforhold og dataændringer.