konsekvensialisme

Konsekvensialisme er en etisk teori som vurderer handlinger efter deres konsekvenser. Ifølge konsekvensialismen er den moralske værdi af en handling bestemt af dens effekt på velfærd eller lykke, ikke af intentioner, midler eller eksisterende pligter. Hovedideen er at vælge handlingen som giver de bedste samlede resultater.

Kendte varianter omfatter akt-konsekvensialisme, som vurderer hver enkelt handling ud fra dens forventede konsekvenser, og regel-konsekvensialisme, som vurderer om regler generelt følges fordi de fører til gode konsekvenser. Utilitarisme er den mest kendte form for konsekvensialisme og søger at maksimere lykke eller velfærd. Inden for utilitarismen findes forskellige udgaver, f.eks. hedonisk utilitarisme (lykke som maksimerende værdi) og preferensutilitarisme (opfyldelse af præferencer).

Historisk kredses konsekvensialisme ofte omkring Jeremy Bentham og John Stuart Mill, som beskrev og videreudviklede ideen om at moralens vurdering er bundet til konsekvenserne. I moderne etik har debatten udvidet sig til forskelle mellem handlings- og regelbaserede tilgange samt kritiske diskussioner om måling af velfærd og rettigheder.

Kritik af konsekvensialisme fokuserer blandt andet på vanskeligheder ved at forudsige og måle konsekvenser, særligt på lang sigt. Der opstår spørgsmål om retfærdighed og minoriteters rettigheder, hvis målet er samlet velfærd. Kritikere hævder også at konsekvenser ikke fuldt ud kan afspejle moralens midler og principper. Ikke desto mindre anvendes konsekvensialisme i en række områder som offentlig politik, sundheds- og miljøetik samt på etiske overvejelser i kunstig intelligens.