kompartementering

Kompartementering er praksis med at opdele et system, en bygning, en organisation eller en proces i adskilte rum eller enheder (kompartmenter) med klare grænser og ofte begrænsede adgangsmuligheder. Formålet er at afgrænse virkningerne af fejl, ulykker eller sikkerhedstrusler og dermed øge sikkerhed, robusthed og overskuelighed i systemet. Ved at begrænse kommunikation og afhængigheder mellem kompartmenter kan konsekvenserne af hændelser blive lokaliseret og begrænses.

Anvendelsesområder omfatter blandt andet brandteknik og bygningsdesign, hvor brandkompartmentering opdeler bygningsvolumen i brandtætte rum; maritim og luftfart, hvor skibe og fly konstrueres med vandtætte eller tryk-resistente rum; proces- og operativ sikkerhed, hvor kritiske funktioner isoleres gennem tekniske og organisatoriske barrierer; samt informations- og it-sikkerhed, hvor netværk og data segmenteres, og adgangsrettigheder begrænses for at minimere spredning af skader ved brud på sikkerheden.

Fordelene ved kompartementering omfatter øget modstandsdygtighed over for fejl og angreb, lettere fejlfinding og genopretning, og bedre overholdelse af sikkerheds- og brandregler. Udfordringerne spænder fra højere investeringer og øget kompleksitet til potentielt nedsat brugervenlighed og ydeevne, hvis grænser og forbindelser ikke er veltilrettelagte.

Se også: brandteknik, risikostyring, sikkerhedsarkitektur, modularitet, isolering.