knoglestruktur

Knoglestruktur, eller knoglestruktur, beskriver den organiserede opbygning af knogler på makro- og mikroskopisk niveau og sikrer støtte, beskyttelse af vitale organer, bevægelsesmuligheder og mineraloplagring.

På makroskopisk niveau deles knogler i kompakt (kortikalt) og trabekulært (spongiøst). Den kompakte del danner den tætte ydre struktur og findes primært i diafysen; trabekulær knogle findes i epifyser og består af netværk af trabekulae omgivet af medulla. Periosteum dækker ydersiden, endosteum beklæder knoglens indre overflade, og medulla huser knoglemarv.

Mikroskopisk består kompakt knogle af osteoner (Haverske systemer) med koncentriske lameller omkring en central kanal. Lacuner rummer osteocytter, som forbindes gennem canaliculi. Trabekulær knogle består af forbindelige trabekulae, hvis netværk giver stor overflade og mekanisk tilpasning.

Cellerne omfatter osteoblaster (knogleopbygning), osteocytter (i lacuner) og osteoklaster (knoglenedbrydning). De arbejder i remodelleringscyklussen for at vedligeholde knoglens styrke og mineralbalance.

Den ekstracellulære matrix består primært af kollagen type I og hydroxyapatit, som giver knoglen styrke og stivhed. Mineralisering afslutter knogledannelsen.

Funktioner inkluderer mekanisk støtte, beskyttelse af organer, bevægelsesfacilitering og mineralreserve. Rød knoglemarv producerer blodlegemer i børn og i visse voksne knogledele, mens gul marv lagrer fedt. Udvikling sker gennem endochondral og intramembranøs ossifikation; aldersrelateret ændring af knoglemasse kan nedsætte styrken og øge risikoen for osteoporose.