kapillærenes

Kapillærerne er de mindste blodkar i den menneskelige kredsløbssystem og spiller en afgørende rolle i transporten af ilt, næringsstoffer og affaldsprodukter mellem blod og væv. Disse kar er en del af den mikrovaskulære struktur, der forbinder arterier og vener og udgør det fineste netværk i kroppen. Kapillærerne er typisk meget tynde, med en diameter på omkring 5–10 mikrometer, hvilket gør dem velegnede til udveksling af stoffer på cellulært niveau.

Kapillærerne består af en enkelt lag af endothelceller, der omgiver en lille lumen (åbning). Denne enkle struktur sikrer effektiv diffusion af ilt og næringsstoffer fra blodet til vævet og af affaldsprodukter som kuldioxid og urinstof i den modsatte retning. Udvekslingen sker primært gennem diffusion, da kapillærerne ikke har en fuld væg som større blodkar.

Der findes tre hovedtyper af kapillærer: kontinuerlige kapillærer, fenestrerede kapillærer og sinusoide kapillærer. Kontinuerlige kapillærer, som findes i hud og muskler, har en sammenhængende endothelcellelag, der begrænser udvekslingen til små molekyler. Fenestrerede kapillærer, som ses i nyrerne og tarme, har åbninger (fenestre) i endothelcellerne for at øge permeabiliteten. Sinusoide kapillærer, som findes i lever og knoglemarv, har store lumen og løse forbindelser mellem cellerne for at tillade passage af større molekyler og celler.

Kapillærerne er afhængige af blodtrykket og blodets sammensætning for at fungere korrekt. En forstyrrelse i kapillærsystemet, såsom øget permeabilitet eller blodpropper, kan føre til alvorlige sundhedsmæssige problemer, herunder ødemer eller iskæmi. Regulering af kapillærfunktionen er afgørende for at opretholde kroppens homeostase og sikre optimal vævsernæring.