kalkforandringer

Kalkforandringer er aflejringer af calciumsalte i væv, som ofte ses som radiopake områder ved billeddiagnostik. De kan opstå uden systemisk calciumbalance eller som følge af ændringer i vævet selv. Overordnet beskrives to hovedtyper: dystrofiske kalkforandringer, der opstår i beskadiget eller dødt væv uden forhøjet blodkalcium, og metastatiske kalkforandringer, der opstår i normalt væv ved forhøjet kalcium eller fosfat i blodet.

Dystrofiske kalkforandringer ses ved tidligere vævsskade, inflammation eller infektion og kan forekomme i ar, inaktivt infarkt, granulomatøse processer eller efter kirurgiske eller traumeaktiviteter. Metastatiske kalkforandringer er forbundet med forhøjet calciumsniveau i blodet og kan forekomme i mange væv, eksempelvis i nyre, lunger eller blodkar, og ses ved tilstande som hyperparathyroidisme, nyresvigt, vitamin D-intoksikation eller visse maligne sygdomme.

De mest almindelige kliniske steder er brystet, hvor mikro- eller makrokalcifikationer kan findes ved mammografi og kan være benign eller indikere tilstande som fibrokystiske ændringer eller, i visse mønstre, ductal cancer. Kalkforandringer kan også ses i nyrerne (nephrocalcinosis), i arterier og hjerteklapper eller i blødt væv. Symptomer er ofte fraværende, men stærkt belastede eller bestemte mønstre kan kræve videre udredning.

Diagnostik bygger på billeddiagnostik som røntgen, mammografi og CT, suppleret af kliniske oplysninger og blodprøver for calcium- og fosfatniveau samt underliggende tilstande. Behandling afhænger af årsagen og forløbet: mange kalkforandringer kræver ingen behandling, mens klare tegn på underliggende sygdom eller mistanke om cancer kan kræve nærmere udredning, overvej biopsi og behandling af den udløsende tilstand. Prognose varierer efter årsag og placering.