køordninger

Køordninger er regler, der bestemmer den rækkefølge, hvori kunder eller opgaver bliver betjent eller behandlet i et køsystem. Valget af køordning påvirker ventetider, kølængde og systemets gennemløbstid i alt fra kundeindkøb og call centre til computer- og produktionstekniske systemer. Gennemstudier af køordninger hører under køteori og bruges til at optimere ydeevne og retfærdighed.

Typiske køordninger omfatter FCFS (først-til-kø), hvor den, der ankommer først, bliver betjent først; LCFS (sidst-til-kø), hvor den nyeste ankomne behandles først; og prioriterede køordninger, hvor opgaver tildeles niveauer eller klasser, og højere prioritet får betjent før lavere. Anden almindelige discipliner er korteste-arbejde-først (SJF), der vælger den opgave med den korteste forventede behandlingstid, samt rund-robin, hvor hver opgave får et fast tidskvantum og køen skiftes mellem dem. Der findes også tilfældige eller probabilistiske køordninger, hvor rækkefølgen bestemmes tilfældigt eller efter sandsynligheder.

Anvendelserne spænder bredt. I servicebranchen bruges ofte FCFS for enkelhed og gennemsigtighed, mens computer- og netværkssystemer anvender forskellige schedulers og køordninger til CPU-planlægning, filsystem- eller netværkskøer og QoS-styring. Valget af disciplin påvirker både gennemsnitlig ventetid, systemudnyttelse og risiko for starvation, hvor lavt rangerede opgaver får meget lidt eller ingen ventetid.

Fordele og ulemper ved hver disciplin kræver afvejning mellem retfærdighed og effektivitet. Afvikling af preemption (afbrydelse af en opgave til fordel for en højere prioritet) og mekanismer som aging kan påvirke langsigtet ydeevne og retfærdighed.