kølængde

Kølængde er et mål i skibsbyggeri og sejlsport, der beskriver længden af kølen, den konstruktion der løber langs skibets underside. Kølens funktion som skibets fundament og ballast er central i designet, fordi den påvirker stabilitet, dybgang og sejlegenskaber.

Målingen sker normalt langs kølens midtakse fra stævnen til agterenden. Definitioner kan variere med køltypen: en lang eller fuld køl kan have en længde tæt på skibets vandlinie, mens en fin eller kortere køl er kortere. I moderne design adskilles kølængden ofte fra skrogets øvrige dimensioner og angives som en del af konstruktionsparametrene.

Funktion og betydning: En længere køl øger stabiliteten, forbedrer kursstabilitet og retning i vandet og påvirker dybgang samt ballastfordeling. Kølens form og vægt påvirker sejlegenskaberne og skibets ydeevne under forskellige vind- og strømforhold. Ændringer i kølens geometri kan derfor have betydning for hastighed, manøvredygtighed og sejlkvalitet.

Varianter: Eksempler inkluderer fuld/lang køl, fin køl og wing- eller vingekøl. Ældre fartøjer har typisk fuld køl, mens moderne sejlbåde ofte anvender fin eller wing-køl for bedre manøvredygtighed og reduceret vandmodstand.

Anvendelse: Kølængden er et standardmål i tekniske tegninger og klassifikationsdokumenter og bruges sammen med længde overalt (LOA), vandlinjelængde (LWL), bredde og dybgang til vurdering af skibets stabilitet og sejlegenskaber.