indekskontrast

Indekskontrast er et mål, der bruges til at beskrive synligheden eller læsbarheden af et objekt i forhold til dets baggrund. Begrebet anvendes inden for billed- og tekstproduktion, skærmdesign, tryk og visionforskning og omfatter flere forskellige definitioner afhængigt af kontekst og anvendelse. I praksis fungerer indekskontrast som en måde at kvantificere, hvor tydeligt et fremtrædende element står frem i forhold til omgivelserne.

Typiske beregningsmetoder bygger på luminans (lysintensitet). Den mest udbredte er Michelson-kontrast: (Lmax - Lmin) / (Lmax + Lmin), hvor Lmax og Lmin er luminanserne af henholdsvis det lyseste og det mørkeste område i en testscene. En anden almindelig definition er Weber-kontrast: (L_til - L_bag) / L_bag, hvor L_til er luminansen af målet og L_bag er baggrundsluminansen. Ved farveverden anvendes ofte farveafstande i CIELAB (delta E) som et mål for farvebaseret kontrast. Nogle anvendelser udtrykker kontrast som en procentdel af forskellen i lys eller farve.

Anvendelser omfatter skærm- og trykproduktion, tilgængelighed og læsbarhedsbedømmelser, optimering af displaykontraster for personer med nedsat syn samt kvalitetsvurdering i medicinsk billedbehandling, hvor kontrast hjælper med at fremhæve relevante strukturer. Begrebet indekskontrast er ikke en universel standard; definitionen varierer med branche, måleforhold og observerede forhold såsom belysning og synsvinkel.

Se også Michelson-kontrast, Weber-kontrast, RMS-kontrast og farvekontrast.