identifiérbarhed

Identifiérbarhed er evnen til at identificere en bestemt person ud fra data eller information. I privatlivs- og databeskyttelsessammenhæng betegner identifiérbarhed den risiko, at en person kan udledes entydigt fra oplysninger alene eller i kombination med supplerende information.

Der er direkte identifikatorer såsom navn og CPR-nummer, og indirekte identifikatorer såsom fødselsdato, postnummer og køn, som i kombination kan gøre en person identificerbar, selv hvis de direkte oplysninger er fjernet. Individer kan også blive identificeret gennem sammenligninger med yderligere data eller ved baggrundsviden.

I praksis vurderes identifiérbarhed ofte i forhold til databaser og dataudtræk, hvor kendskab til baggrundsoplysninger eller muligheder for linkage kan øge risikoen. Særligt sårbare områder er sundheds-, forsknings- og kundedata, hvor dataets værdi står i konflikt med beskyttelsen af den enkelte.

Reduktion af identifiérbarhed sker gennem teknikker som anonymisering, pseudonymisering, generalisering, dataudvælgelse eller fjernelse, og brug af støj eller differential privacy. Desuden er adgangskontrol, formålsbegrænsning og sikring af dataet glimrende foranstaltninger til at begrænse risikoen.

Lovgivning: Ifølge GDPR er personoplysninger enhver oplysning, der kan identificere en registreret person direkte eller indirekte. Vurdering af identifiérbarhed spiller derfor en central rolle i afgørelsen af, om data kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger og behandlingsvilkår.

Udfordringerne inkluderer risiko for reidentifikation via linkageangreb, selv i tilsyneladende anonyme datasæt, samt balance mellem datadagshed og validitet af forskning. Begrebet identifiérbarhed ændrer sig med ny viden og teknikker.

Se også: re-identifikation, anonymisering, k-anonymitet, differential privacy.