hjulakslerne

Hjulakslerne er komponenter i et køretøj, som forbinder hjulene med drivkilden og køretøjets chassis. De bærer vægten af køretøjet, overfører drejningsmoment fra motor og transmission til hjulene og tillader hjulene at dreje omkring akslerne. Afhængigt af konfiguration kan hjulakslerne være stive eller uafhængige.

Stive aksler, også kaldet stive foraksler eller bagaksler, består af et enkelt stykke, der forbinder venstre og højre hjul. Aksen ligger i et akselhus og understøttes af affjedring, f.eks. bladfjedre. Fordelene er enkelhed, robusthed og lav vægt af komponenter; ulempen er ringere kørekomfort og mindre evne til at afvige fra ujævnheder.

Uafhængige aksler giver hvert hjul sin egen aksel og tillader hjulene at bevæge sig uafhængigt af hinanden. Drivkraften overføres typisk via halvaksler til hvert hjul; ved forhjulstræk bruges ofte CV-led til at kunne dreje og svinge uden at påvirke hinandens bevægelser. Uafhængige systemer giver bedre affjedring og styreegenskaber, men er mere komplekse og kan kræve mere vedligeholdelse.

Materialer er normalt højstyrke stål eller støbt stål; letvægtsmodeller kan bruge aluminium. Akselhus, lejer og tætningssystemer kræver regelmæssig inspektion og vedligeholdelse, især tætninger og oliekapacitet i differentialet.

Historisk var stive aksler standard i mange ældre og tungere køretøjer, mens moderne personbiler og mange firehjulstrukne køretøjer i stigende grad anvender uafhængige akser foran og bagpå for at forbedre kørekomfort og håndtering.