grundvandsstigning

Grundvandsstigning er en tilstand, hvor grundvandsniveauet og det hydrauliske tryk i et grundvandssystem stiger. Den kan forekomme i både indlands- og kystområder og kan påvirke bygninger, jordbundsforhold og økosystemer gennem øget vandstand i jordlag og mere vandmættede forhold.

Årsagerne omfatter ændringer i nedbør og infiltration, øget grundvandsrecharge og ændrede arealanvendelser, som kan øge vandindtrængningen i undergrunden. I kystområder kan havniveaustigning øge det hydrauliske potentiale i overliggende lag, hvilket kan føre til højere vandstand i basale strukturer og i nogle tilfælde saltvandsintrusion i nærheden af kysten.

Stigningen kan medføre oversvømmelser af bygninger og veje, vand i kældre og generel jordfugtighedsrelateret påvirkning af infrastruktur. Den kan også ændre landbrugsbetingelser ved at holde jorden våd længere tid, påvirke jordens struktur og frugtbarhed samt ændre økosystemer i vådområder og omkringliggende habitater.

Overvågning og håndtering sker gennem målebrønde, hydrologiske modeller og feltobservationer. Tiltag kan omfatte drænsystemer og vandafledning, forvaltningsstrategier for grundvand, rekongestion af vand til magasiner og beslutninger i arealanvendelsen for at reducere risikoen for skader og udnytte eventuel genopladning af grundvandet.

I takt med klimaforandringer forventes regionale mønstre i grundvandsstigning at ændre sig. I kystområder er særligt havniveauets stigning og saltvandsintrusion relevante faktorer, som kræver målrettet overvågning og tilpasningsstrategier.