glødeplasma

Glødeplasma er en delvis ioniseret gas, der dannes, når en elektrisk spænding driver ladede partikler gennem en gas ved lavt til mellemtryk. Elektroner kolliderer med gassens atomer og molekyler og forårsager ionisering og excitationsprocesser. Når excitationsniveauerne de-eksiterer, afgives energi som lys, hvilket giver gløden i plasmaet.

I en typisk glødestrøm foregår ionisering ved, at elektroner accelereres gennem et område tæt på elektroderne og gennem gassen, hvor de møder atomer og molekyler. Gløden viser ofte en tydelig opdeling i zoner, hvis farve og intensitet ændrer sig med spænding, gasart og tryk. Til forskel fra en lysbue er temperaturen i gassen generelt lavere, og glødeplasmaet er ikke-termisk: elektronernes energi kan være høj, mens resten af gassen forbliver relativt kølig.

Anvendelser af glødeplasma omfatter belysning som neon- og halogenrør og visse fluorescerende lamper, plasma-display paneler og andre displayteknologier. Gennem processer som rengøring, afgasning, ætning og deposition benyttes glødeplasma til overfladebehandling og materialeudvikling. Analytiske metoder som glow discharge optical emission spectroscopy (GDOES) og glow discharge mass spectrometry bruger glødeplasma til elementanalyse.

Historie: Glødeplasma blev første gang studeret i Crookes’ rør i slutningen af 1800-tallet. Begrebet henviser til den synlige glød, der opstår ved elektrisk spænding gennem lavtryk-gas, og teknologien har siden spillet en vigtig rolle inden for belysning, overfladebehandling og analytiske metoder.