gennemførlighedsstudier

Gennemførlighedsstudier er systematiske analyser af et forslag for at vurdere, om det er realistisk at gennemføre inden for givne rammer. De undersøger typisk forhold som tekniske muligheder, økonomisk bæredygtighed, juridiske krav, operationelle kapaciteter og tidsplaner samt miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser.

De vigtigste dimensioner i en gennemførlighedsstudie er teknisk gennemførlighed, økonomisk gennemførlighed, juridisk og regulativ gennemførlighed, operationel gennemførlighed, tidsmæssig gennemførlighed samt miljømæssig og samfundsmæssig gennemførlighed. Teknisk gennemførlighed vurderer, om løsningen kan realiseres med eksisterende eller tilgængelig teknologi. Økonomisk gennemførlighed analyserer om projektet er finansielt bæredygtigt, ofte gennem omkostninger, gevinster, finansiering, payback, nettonutidsværdi og afkast. Juridisk gennemførlighed omfatter lovgivning, tilladelser og kontraktlige forhold. Operationel gennemførlighed handler om organisation, processer og kompetencer til at drive og vedligeholde projektet. Tidsmæssig gennemførlighed ser på om projektet kan gennemføres inden for ønskede tidsrammer. Miljømæssig og samfundsmæssig gennemførlighed vurderer konsekvenser for omgivelsene og berørte interessenter.

Metoden følger normalt problemformulering, kravspecificering, identifikation af alternativer, dataindsamling og analyser, herunder cost-benefit, risikovurdering og følsomhedsanalyse. Udbyttet er en gennemførlighedsrapport eller beslutningsgrundlag med anbefalinger, forudsætninger og risikostyringspunkter, som beslutningstagere kan bruge til at afgøre, om projektet skal fortsætte, ændres eller afvises.

Gennemførlighedsstudier anvendes i offentlige og private projekter, især infrastruktur, energi og store kapitalprojekter, hvor tidlig afklaring af realiserbarhed sparer ressourcer og Risikoen mindskes. Begrænsninger inkluderer usikkerhed i data, afhængighed af antagelser og at studiet ikke garanterer succes i senere faser.