fortolkningsrammer

Fortolkningsrammer er teoretiske og metodiske linser, som forskere og kritikere anvender til at tolke fænomener, handlinger, tekster og praksisser. En fortolkningsramme består typisk af grundlæggende antagelser om verden, viden og mening samt en række centrale begreber, der bestemmer, hvordan data bliver spurgt, hvilke forhold der bliver anset som relevante, og hvordan fortolkningen konstrueres.

Egenskaber ved fortolkningsrammer inkluderer normative og ontologiske forudsætninger, fokus på kontekst og betydning, og en reflektiv holdning, der gør forskerens egen position synlig. Rammerne kan være eksplicitte i forskningsdesigns eller anvendes mere implicit.

Typer af fortolkningsrammer spænder fra hermeneutiske og fortolkende traditioner (fokus på mening og forståelse af tekster og handlinger), til diskurs- og diskursive rammer (analyse af hvordan sprog og praksisser konstruerer virkeligheden), til kritiske rammer (feministiske, postkoloniale og kritiske teorier, der undersøger magt og ulighed), og til sociale konstruktivistiske eller fænomenologiske tilgange (betoning af oplevelse og social konstruktion af virkeligheden).

Anvendelse: Vælg en ramme i forhold til forskningsspørgsmålet, tydeliggør hvilke begreber og antagelser der anvendes, og analyser data gennem linsen. Reflekter over rammenes begrænsninger og overvejelser, der kunne tale for alternative rammer.

Fortolkningsrammer hjælper med at give struktur og sammenhæng i analyser, men kræver åbenhed og gennemsigtighed omkring forudindtagelser og valgte perspektiver.