flertalsskalor

Flertalsskalor er et begreb i lingvistikken, der beskriver ændringer i stemmens vokal, som forekommer når et ord bøjes i flertal. Det er karakteriseret ved at selve stammens vokal ændrer sig eller afspejler en historisk vokalforandring, i stedet for at plural dannes ved et sikkert suffix som -s eller -er. I praksis dækker flertalsskalor både interne vokalændringer i stammen (ablaut) og ændringer der udløses af umlaut, hvor en efterfølgende endelse påvirker stammens vokal.

Typisk ses flertalsskalor i germanske sprog og andre indoeuropæiske sprog, hvor nogle uregelmæssige flertalsformer er bevaret gennem historiske lydforandringer. Vigtige mekanismer inkluderer ablaut, hvor vokalen skifter mellem flere kvaliteter uden et nyt suffiks, og umlaut, hvor vokalens kvalitet ændres under påvirkning af en bagvedliggende lyd i endelsen. Over tid kan disse mønstre blive mere eller mindre udtalte og i nogle sprog delvis forsvinde til fordel for suffiksbaserede flertalsdannelser.

Eksempler på interne vokalændringer i flertal findes i engelsk og andre germanske sprog: goose → geese (oo ændrer sig til ee), man → men (a ændrer sig til e), foot → feet (oo til ee), mouse → mice (ou ændrer sig til i). Danske og tyske eksempler viser lignende fænomener i varierende grad, hvor nogle flertal kræver ændringer i stammen sammen med endelser.

Flertalsskalor er således et særligt fænomen i pluralisdannelse, der illustrerer hvordan sprog kan bruge vokalændringer som en del af grammatisk udbrydning ud over eller i stedet for eksterne suffikser.