firewallpolitikker

Firewallpolitik er et sæt regler, der bestemmer, hvilken netværkstrafik en firewall tillader eller afviser. Den fungerer som et kontrollerende lag mellem sikkerhedszoner, netværk og værter og har til formål at beskytte fortrolighed, integritet og tilgængelighed af information og tjenester.

En firewallpolitik består typisk af en regelbase, hvor hver regel angiver kilde og destination, protokol eller tjeneste, handling (tillad, afvis, drop) og betingelser som tid eller brugergruppe. Regelrækkefølgen er essentiel, da første match gælder. Derudover omfatter den zoner, NAT-regler, VPN-indstillinger og logning.

Der findes forskellige typer, herunder netværksfirewalls og hostbaserede firewalls; default-deny politik, hvor al trafik som udgangspunkt blokkeres og kun eksplicit tilladt trafik tillades; statiske og dynamiske regler; samt tidsbaserede eller geolokationsbaserede regler.

Designprincipperne inkluderer mindst privilegium, en enkel og gennemsigtig regelbase, tydelig navngivning og løbende vedligeholdelse, samt anvendelse af explicit deny i slutningen af regelrækken. Brug af objektgrupper og specifikation af IP-adresser, porte og protokoller mindsker risikoen for fejl og forbedrer ydeevne.

Policy-livscyklussen omfatter planlægning, udarbejdelse, test i et sikkert miljø, godkendelse, implementering og overvågning. Ændringer bør styres gennem ændringsstyring, versionskontrol og dokumentation, med regelmæssige revisioner af reglerne.

Organisationer bør have governance omkring firewallpolitik, herunder centraliseret håndtering, loganalyse og overholdelse af krav som ISO 27001 og GDPR, samt regelmæssig revision for at sikre konsistens og sporbarhed.

Typiske regler omfatter tilladelse af udgående DNS og webtrafik, begrænsning af adgang til kritiske tjenester, blokering af ukendt trafik og undtagelser for VPN-klienter. Dokumentation af reglernes formål og ejer samt fjernelse af forældede undtagelser bør være en fast praksis.