filtreringsegenskaper

Filtreringsegenskaber er de iboende egenskaber ved et filtreringsmedium, der bestemmer dets evne til at fjerne partikler, opløste stoffer eller mikroorganismer fra en væske eller en gas. Egenskaberne påvirkes af materiale, konstruktion og operationelle forhold som temperatur og flow. Overordnet inddeles de i fysiske egenskaber (geometri, porøsitet og tykkelse), kemiske egenskaber (overfladeinteraktioner og stabilitet) og operationelle forhold (modstandsdygtighed mod tilstopning og holdbarhed).

Vigtige fysiske egenskaber er porestørrelse og fordeling, porøsitet, filtertykkelse og overfladeareal samt mekanisk styrke. Disse parametre bestemmer, hvilke partikler der fanges, og hvordan tryktabet udvikler sig i drift. Permeabilitet og det nødvendige tryk for en given gennemstrømning er centrale operationelle parametre, ligesom overfladeladning og hensyn til hydrofobicitet eller hydrofilitet påvirker adsorption og tiltrækning af stoffer.

Adsorption og selektivitet beskriver de kemiske egenskaber: hvor effektivt et filter fjerner bestemte stoffer uden at miste andre. Retention måles ofte som fjernelsesgrad eller logreduktionsværdi og afhænger af partikelstørrelse, sammensætning og driftsforhold. Fouling, kemisk nedbrydning og biofilmudvikling er vigtige faktorer, der kan reducere ydeevnen og kræver vedligeholdelse.

Anvendelser omfatter vand- og luftfiltrering, fødevare- og lægemiddelproduktion, biomedicinske og industrielle processer. Valg af filtreringsegenskaber afhænger af ønsket rensningsniveau, accepteret tryktab og samlede omkostninger. Effektiv filtrering forudsætter løbende overvågning og vedligeholdelse, herunder rengøring, backwashing og monitorering af filterets tilstand.